Du fortæller om dit liv
Jeg skriver livshistorien for dig – eller underviser dig i selv at skrive 

Du fortæller om dit liv
Jeg skriver livshistorien for dig
– eller underviser dig i selv at skrive

Dit liv er enestående

Ingen andre har oplevet det samme som dig.  Dine oplevelser og erfaringer skal bevares, og det kan jeg hjælpe med.

Forglem mig ej

I dagligdagen er fokus på alt det vi skal nå, og der mangler tid til at lytte til dine og familiens historier. Pludselig har alle glemt, hvordan det var, og der er kun halve historier og mange spørgsmål tilbage.

Jeg hjælper dig igennem processen

Du kan selv skrive historier om dit liv, eller du kan slippe for besværet og få mig til at skrive for dig.

Det er nemt at få hjælp: Du vælger, hvilken del af din livshistorie, du vil bevare. Jeg hjælper dig med at huske tilbage og hjælper dig på vej i din fortælling ved at stille spørgsmål. Bagefter skriver og systematiserer jeg din historie og sender den til dig. Du har mulighed for at rette i teksten, inden du får den færdige historie som pdf-fil.

Har du lyst til at se historier, jeg har skrevet?

Læs om Charles barndom

Læs Margits historie: “Alle skal have lov at være med” – episoder fra et godt liv”

Vil du skrive selv? Få inspiration her på siden og se mine tilbud om kurser og foredrag.

Udtalelser

Jeg kunne aldrig have skrevet min historie selv, men når jeg læser det færdige produkt fra Helles hånd, er det som om, jeg selv har skrevet det, fordi Helle bruger mine ord og er tro mod ånden i det, jeg fortalte.

Birgitte Neergaard

Det kræver en vis mængde tillid at lægge sin livshistorier i en andens hænder, men det har vi trygt gjort hos Helle. Derfor har hun også̊ vores varmeste anbefaling – både hvis du ønsker at få fortalt et kapitel fra dit liv eller mangler en Om-side til din virksomhed.

Alex Lindbjerg

Udbyttet er stort

Når du får skrevet historierne fra dit liv, giver det dig:

  • Glæde og stolthed over de udfordringer, du har klaret.
  • Overblik over din historie og de valg, du har taget.

Hvis du deler din historie med familien, får du:

  • Glæde hos dem, du deler med
  • Din familie får viden om, hvad de kommer af
  • Mulighed for at give dine tanker, værdier og erfaringer videre
  • Indflydelse på, hvad andre husker om dig, når du ikke er her mere

Dit almindelige liv er spændende

De fleste af os har levet et almindeligt liv, men vores liv er alligevel forskellige. Oplevelser og livsvalg har formet os – og vi er med til at forme vores familiemedlemmer. Min påstand er, at historier fra dit liv er interessante, og at du selv og din familie bliver begejstrede, når I kan læse kapitler af din livshistorie.

Hvilke historier skal skrives?

Jeg anbefaler, du vælger en periode med oplevelser og livsvalg, som har haft betydning for dig senere i livet. Du kan altid udvide med flere perioder senere og måske til sidst samle til en hel selvbiografi.

Mange vælger at skrive om barndommen eller arbejdslivet. Mulighederne er uendelige.

Du kan f.eks. vælge perioden med små børn eller dit liv med en hobby.

Eller en særlig periode/begivenhed f.eks. et udlandsophold, et bryllup eller en svær periode måske med sygdom. Eller et særligt tema, f.eks. dit kærlighedsliv eller dit forhold til autoriteter (forældre, lærere og chefer).

Se flere forslag til historier

Historier om dit liv er en gave

Giv kapitler af din livshistorie til dig selv og din familie

Giv et gavekort til, at familiemedlemmer eller venner får skrevet historier om deres liv

Fortæl hvad børn, partner eller venner betyder for dig, og om oplevelser I har haft sammen – giv teksten som gave.

Læs mere om pakker og priser