Har du oplevet, at én i familien husker en begivenhed helt anderledes end dig, og du er helt sikker på, at du husker rigtigt?
Det er helt normalt at huske begivenheder forskelligt, for selvom vi er på samme sted, oplever vi ikke det samme.
En godnathistorie fyldt med gru og uhygge kan af storesøsteren huskes som en hyggestund med tæppe og varm kakao, mens lillebror husker episoden, som den aften de natlige mareridt startede.
Et cafebesøg mellem to venner kan opfattes som en hyggelig snak – eller som en følelse af ikke at være så succesfuld som vennen.
To søskende oplever ofte forældrenes kærlighed forskelligt, og selv farver, lugte og vejret kan de være uenige om.
Vi har hvert sit billede af verden, og i historierne om dit liv, skal du fortælle din version.