Inspiration til barndom

Inspiration til at skrive om barndommen

Jeg skriver jævnligt små historier – mange fra mit eget liv – som inspiration til, hvad man kan fortælle om i sin livshistorie. Indimellem giver jeg også konkrete tips til selv at skrive.

Historier og tips bringes på LinkedIn, “Historier om liv” og på min Facebookprofil. Du er meget velkommen til at følge mig.

Her på siden kan du se nogle af de historier, jeg har bragt om at være barn.

Fortæl f.eks. om:

De personer der betød mest for dig
Hvad du kunne lide at lave
De skarnsstreger du lavede
Din rolle i familien
Din skoletid og venner
Fester og kriser i familien
Hvordan din familie var noget særligt
De erfaringer du tog med dig videre i livet

Flyverdragter og børnehave

Små flyverdragter med støvler – hånd i hånd med en anden flyverdragt. Sammen fyldte de det meste af fortovet. Huerne drejede rundt for at finde vandpytter, se på dem bagved og tjekke, om der var spændende ting i himlen. Hvordan bliver deres liv?

 I min børnehavetid havde vi blå eller røde kraftige regnbukser med seler. Når det var hentetid, stod alle ved hegnet, og de, der blev hentet tidligt, fik en salut med på vejen. Jeg var en af dem, som gik hjem til råbet: “Helle skal hjem – på hovedet i seng”.

Især en af “de voksne” var virkelig sød og blød, og hende kunne man altid gå til. Lederen var en helt anden type. Hun tronede på kontoret på første sal, og her blev man sendt hen, når man var uartig. Ellers var det forbudt at gå op af den lange stejle trappe.

Hvad kan du huske fra din tid i flyverdragt?

Børnehave II

Jeg kan ikke huske noget fra min børnehavetid, sagde flere efter mit sidste opslag, men det er muligt at hjælpe sin hukommelse.

Når jeg ser rummene for mig, kommer jeg i tanke om, at noget af det sjoveste var at lege med vand i vasken på toilettet. Indimellem glemte vi at spørge om lov, eller måske vidste vi, at vi ville få nej og spurgte derfor ikke?

Nede bag legehuset var der farligt. Jeg ved ikke, hvorfor det var farligt, men måske fornemmede vi instinktivt, at de voksne ikke kunne se, hvad der foregik?

Jeg tror ikke, jeg kan huske mere end andre (måske tværtimod), men vi kan hjælpe vores hukommelse på flere måder:

Find det frem, du kan huske. Gå rundt i dit indre billede. Måske mærker du et sted, der føles utrygt; måske dufter du en juleagtig lugt, hører en sang eller ser en god legekammerat for dig? Måske kan du gå en tur forbi din børnehave – gad vidst hvilke minder, der dukker op hos dig?

På billedet har jeg skotskternet nederdel på med seler – normalt børnehavetøj dengang.

Jul

Dukkede minderne op af julekassen, da du mødte dine “gamle nissevenner”? Skriv minderne ned. Så er du allerede i gang med din livshistorie.

Nogle af mine juleminder som barn er:

Morgener med julekalendergaver ophængt i hønseringe på en fin broderet julekalender. Nogle dage var det en lille æske rosiner, men en dag fik jeg en dukkeseng til min skildpaddedukke.

Stemningen når vi dansede om juletræet. Alle smilte, travlheden var overstået, og min mor havde rød læbestift på.

I julen dukkede venner og naboer uanmeldt op. Mor viste tydeligt sit motto “mennesker kommer altid før opgaver”. Ligegyldigt hvor travlt hun havde, blev gæsten altid inviteret indenfor, og far fandt hurtigt flasken frem til “et lille glas” og en småkage “for vi skulle jo nødigt bære julen ud”.

Jul er – sammen med sommerferie – den tid, som skiller sig mest ud fra dagligdagen, og erindringer om julen er derfor oplagte i vores livshistorier. Både oplevelser som barn og voksen.

Sommer med camping

Naboerne råber “god tur”.

Far har startet bilen, og mor skynder sig at hoppe ind ved siden af, mens et højt piv signalerer, at hun ramte Pjevs pote på vej ind.

Jeg starter med at sidde i bagagerummet. Det måtte vi gerne dengang.

Det kunne næsten have været min første dag i skolesommerferien.

Hvilke sommerferieminder er i der i historierne om dit liv?

Sommer hos mormor

Let og glad indeni. Indsmurt i jordbærsaft, og maven lidt for fyldt.

Glæder mig til aftensmaden: Nye kartofler med purløg, rødspættefileter og remouladesauce. Hjemmelavet citronfromage til dessert.

Livretter.

Det fik jeg altid første feriedag hos mormor.

Det kunne være begyndelsen til et livshistorie-kapitel om barndommens sommerferier hos mormor.

Hvad husker du især fra dine sommerferier?

Bålhygge, fællesskab og hike

Stemningen om lejrbålet er noget af det, jeg savner mest fra spejderlivet. Sang med og uden guitar. Sketches som alle bidrog til – også alle os, der aldrig ville turde spille skuespil andre steder. Hjemmesyede lejrbålskapper. Som patruljefører altid med flere børn på skødet rundt om bålet.

Hyggelige eftermiddage med min med-patruljefører Nina, hvor vi planlagde spejdermøder og ture for ca. 10 ti-årige spejder. Vi var selv 14 år. Vi tvivlede aldrig på, at vi kunne klare opgaven.

Løb i skoven, som det hed, selvom vi sjældent løb. Poster med koder, der skulle løses, kast med redningsreb og bygning af en bro over en å. Tit var der indlagt konkurrence, men Nina og jeg sørgede altid for præmier til alle.

Hike i gummisko, hvor vi selv skulle vi finde overnatning, og vi fik penge til køb af mad. En del af madpengene blev brugt til slik og vist også kærlighedsromaner et år. Vi overnattede tit på gårdes halmlofter, og en gårdejer spurgte engang, om sådan nogle københavnere kendte forskel på hø og halm.

Det er ikke fastfood

Af gode grunde talte vi ikke om “fast food”, da jeg var spejder.

Vi gik i gang med at samle brænde mindst et par timer før, vi skulle spise. Når foden ikke var nok til at knække en tyk gren, tog vi sav eller en økse i brug.

Det gik hurtigst med øksen, men det var hyggeligst med saven, som vi trak mellem os to og to. Tit blev der lagt mere kraft i snakken end i at save.

Først lidt krøllet avispapir, så små grene i en pyramide rundt om papiret og udenpå lidt større grene. 

Øjnene løb i vand, når det våde brænde fra skovbunden begyndte at brænde. Vi dansede næsten rundt om bålet for at undgå røgen.

Hver gang bålet var ved at gå ud, viftede vi for fuld kraft med et stort grydelåg for at give luft til ilden. Det var effektivt, men kanten på grydelåget gav flere af os vabler.

Når gløderne var klar, fandt vi den fedtede lille bøtte med brun sæbe frem, og hende med færrest rifter i hænderne tog en ordentlig klump sæbe i hænderne og gned gryderne ind på ydersiden. De store sagde, at sæben gjorde gryderne lettere at vaske bagefter. Lettere måske, men bestemt ikke let!

Når millionbøffen og kartoflerne var spist, skete det, at vi fik bananer med chokolade til dessert. Det var lykken. Jeg genoplevede det for nylig. Uhmm det smager stadig godt!

Kan det laves hjemme i ovnen? Helt sikkert, men det er bare ikke det samme.

Bedsteforældre

Morfar læste Laurabøgerne højt for min søster og mig. Vi startede med “Det lille Hus i den store Skov” og fortsatte derudaf med “Det lille hus på prærien”.  Vi sad eller lå på hver sin side af ham, mens han læste højt, og vi hyggede os.

Vi fulgte Laura og hendes familien rundt til deres mange hjem, deres helteagtige far – som klarede alle farer inkl. vilde dyr – og den lidt for dydsirede storesøster Mary.

 Morfar døde, inden vi blev færdige, vist nok midt i bogen “Drengen og gården”, og mormor fortsatte oplæsningen, så vi fik læst alle vist nok 10 bøger.

 Min søster og jeg fik bøgerne på skift, og senere fik jeg samlet dem, jeg manglede. Det var nogle af de bøger, jeg var allermest glad for som barn.

 Jeg får helt lyst til at læse dem igen – mon de er læseværdige?

På billedet bærer morfar mig. Bemærk jeg har sele på; det var helt normalt dengang.

Hvad har du af minder om dine bedsteforældre?