Inspiration

Inspiration til dig der vil fortælle om dit liv

Nogle har et klart billede på nethinden af, hvad de vil fortælle om deres liv.

Andre synes, det er svært at vælge de rigtige historier og svært at finde ud af, hvilke dele af historien der er interessant for læserne.

Her er samlet inspiration både til dig, der gerne vil skrive selv og til dig, der gerne vil have hjælp til at skrive historier fra dit liv.

Du kan bl.a. læse et par af mine artikler:

Giver det mening at bruge tid på at skrive om sit liv?

Hvad er et godt tidspunkt at skrive livshistorie på?

6 tips til at skrive livshistorie

Det duer både med og uden en plan

Inspiration til at skrive

Jeg skriver jævnligt små historier – mange fra mit eget liv – som inspiration til, hvad man kan fortælle om i sin livshistorie. Indimellem giver jeg også konkrete tips til selv at skrive.

Historier og tips bringes på LinkedIn, “Historier om liv” og på min Facebookprofil. Du er meget velkommen til at følge mig.

Læs her nogle opslag om barndommen.

Inspiration til at huske

Vi kan hjælpe hukommelsen på gled ved at kigge i fotoalbummet, læse dagbøger eller høre musik fra den periode, du vil fortælle om.

Læs mere her

Læs biografier og artikler

Historier om andres liv kan inspirere dig til at fortælle om dit liv, og du kan finde historierne overalt. I bøger, aviser, TV, magasiner og ugeblade, nyhedsbreve og i podcasts. Nogle historier handler om kendte, og andre om helt almindelige mennesker.

Hvad vækker din interesse, når du læser andres historie? Brug det som pejlemærke, når du skal vælge, hvad du selv vil fortælle om dit liv.

Måske tænker du, at kun de kendtes historie er interessant for andre. Din historie er helt sikkert interessant for dig selv og for din familie, og det er mit udgangspunkt for at hjælpe dig.

Hvad skal med – stil spørgsmål

Hvis alt fra mit liv skal med i din livshistorie, bliver den så lang, at absolut ingen vil orke at læse den – heller ikke dig selv. 

Et tip til at vælge ud er at stille spørgsmål.

Sæt dig f.eks. i en god stol og forestil dig en af dine bedsteforældre.

Hvad ville du gerne have vidst om dem?

Hvad ville du gerne have spurgt dem om?

Skriv spørgsmålene ned og brug dem som inspiration til din egen livshistorie.

Eller

 Inviter en ven og bed vennen stille spørgsmål til dit liv. Skriv vennens spørgsmål ned og brug dem som inspiration, når du skal skrive.

Alle skal have lov at være med – episoder og tanker fra et godt liv

Margit har fortalt mig, hvordan hun hele livet har lagt vægt på, at alle skal have lov at være med, og at der skal være plads til alle. Gennem små historier fra hendes barndom og voksenliv følger vi hendes kampe. Du kan læse med her.

Margit er også en kvinde, der siger, hvad hun mener, og det handler hendes historie også om.

Kapitlet af Margits livshistorie er skrevet ud fra en samtale på ca. 2 timer.

Charles barndom

Jeg fik lov at skrive om Charles Kingas barndom i Kenya på savannen. Om den bedste tid i hans liv – i naturen og sammen med farfar, dyrene og kammeraterne. Du kan læse med.

På billedet ser Charles, hans søn og hans far på det område, hvor Charles boede som barn.

Kapitlet af Charles livshistorie er skrevet ud fra en samtale på ca. 2 timer.